Psykolog Stine Bloch stod på sidelinjen til én blandt mange familier i sit arbejde hos familieretshuset. En familie, som ikke var i stand til få livet efter en skilsmisse til at fungere, hvor konflikterne trumfede samarbejdet.
Efter en periode oplevede Stine Bloch, hvordan dynamikken ændrede sig i familiens forældresamarbejde – til det bedre. Og det skyldtes en helt særlig strategi, som forældrene gjorde brug af.
Læs også: Er 7/7-ordningen virkelig bedst for skilsmissebørn? Ny forskning har et svar
For når uenighederne skilte dem ad, begyndte de at forestille sig, at deres barn sad mellem dem og lyttede med. På den måde fik de en anden bevidsthed og et perspektiv, som gjorde, at de handlede ud fra barnets behov frem for deres eget.
Selvom det kan lyde indlysende, at forældre skal handle ud fra deres barns behov, så opstår det modsatte i mange skilsmisser, for det kan være svært at navigere i uenigheder, når du selv er i en stor krise, forklarer psykolog Stine Bloch.
»Der findes ikke en krise som en skilsmisse, der rammer på så mange forskellige niveauer,« siger hun.
Læs også: Børnepsykologens 7 råd, når du skal fortælle dit barn om skilsmisse
Altid på barnets side
Hun har gennem mere end 20 år stået i utallige familiekonflikter hos familieretshuset og i sin egen praksis. Dog ikke som part i sagerne. Hun er hverken på moren eller farens side, for psykolog Stine Bloch er altid på barnets side.
Men kan børn undgå at få ar på sjælen efter en skilsmisse? Det mener psykolog Stine Bloch godt, men det kræver et barn i trivsel og et forældrepar, der samarbejder godt.
»En skilsmisse kan være en risikofaktor i et barns liv, men det behøver ikke blive et psykisk traume,« slår hun fast.
Findes der en ideel deleordning for et barn efter skilsmisse?
Svaret fra psykologen er kort: »Nej.«
Ingen fast model
Der er ingen familier eller skilsmisser, der er helt ens, og derfor er det nødvendigt at finde din egen løsning, der er bedst for din familie.
»Der er så mange faktorer, der spiller ind i forhold til at lave den ordning, der er den bedste for dit barn,« forklarer Stine Bloch.
Selvom du kender en, der har haft succes med en 7/7 ordning, er det ikke nødvendigvis det, der er bedst for din familie, og derfor anbefaler psykologen at have fokus på følgende områder, før I vælger skilsmisseordning. Stil helt konkret jer selv følgende spørgsmål:
1. Hvor gode er I til at samarbejde?
Det vigtigste er at kunne samarbejde og komme frem til beslutninger ud fra barnets behov.
»Er man i stand til under skilsmissen at blive ved med at tale ordentligt med hinanden, så kan det være en god indikator for en 7/7-ordning.«
Kan I ikke genkende jer i det og oplever, at opstår der ofte uenighed om beslutninger på barnets vegne, kan en ordning med flere dage hos den ene og færre hos den anden mindske mængden af konflikter, fordi der vil være færre beslutninger, der skal tages sammen løbende.
»Selvom man aftaler en 10/4 ordning er det mest hensigtsmæssige, at den forælder, der har barnet i fire dage, stadig har kontakt til barnet i de andre dage gennem telefonsamtaler for eksempel,« råder Stine Bloch.
Har I svært ved at forstå hinandens perspektiv, kan det være en god idé at få hjælp udefra i form af en familiebehandler eller psykolog.
2. Hvordan ser jeres boligsituation ud?
Et andet vigtigt perspektiv i deleordningen omhandler geografien, for hvor kommer mor og far til at bo?
Hvis I bor tæt på hinanden, og barnet dermed kan have den samme hverdag, så kan det være en god indikation for en hensigtsmæssig 7/7 ordning.
Modsat gælder det, at hvis barnet får en forskellig hverdag grundet forældrenes boligsituation, kan det gøre gavn for barnet at have en fast base hos én af forældrene, så der er en mere ensformet hverdag for barnet.
3. Lykkes I med at involvere hinanden?
Uanset hvilken deleordning, forældre finder frem til, påpeger Stine Bloch, at det kan være en god idé for et barns trivsel, at forældre er integreret i hinanden hjem og besøger hinanden i god stemning. Det skyldes, at barnet vil opleve, at mor accepterer barnets verden hos far og omvendt.
Betyder det, at I skal spise aftensmad flere gange i ugen? Nej, det gør det ikke. Det handler nærmere om at kunne træde over dørtærsklen og måske drikke en halv kop kaffe, hvis stemningen tillader det.
Når det kommer til stemning, er det ikke fordi, at I behøver være bedstevenner, men det er vigtigt, at der som minimum er en neutral stemning.
»Det er vigtigere, at der er neutral stemning frem for negativ stemning. Hvis børn opfanger negativ stemning, kan de bliver overoptaget af, hvordan forældrene har det. Det er ikke afgørende for et barns trivsel, at forældrene skal komme i hinandens hjem, men det kan være en fordel.«
Hvis I vælger en 7/7-ordning, kan det være en god idé for barnets trivsel, at der er samme rytmer for barnet i begge hjem som for eksempel søvnrutiner.
»Hvis mor og far er enige om at gå hver til sit og kan samarbejde, er der nogle børn, der trives rigtig godt i en 7/7-ordning, men det kræver, at mor og far er i stand til at integrere barnets verden i begge familier,« siger psykologen.
Er der nogle reaktioner, jeg skal være særligt opmærksom på hos et barn under skilsmisse?
»Ved en forandring som en skilsmisse er, vil et barn komme med reaktioner uanset, hvilken ordning, man vælger. En tommelfingerregel er, at sunde børn reagerer i hjemmet, men man skal altid være opmærksom, hvis et barn ikke trives, og man bliver nødt til at involvere den anden forælder, institutionen eller skolen og få et samlet billede af barnets trivsel.«
Det er en god idé at se reaktionerne an over en mindre rum tid, men hvis der er negative reaktioner, som ikke ændrer sig, så opfordrer psykolog Stine Bloch, at du forholder dig kritisk over for samværsordningen og eventuelt opsøger hjælp fra enten pædagoger, psykologer eller familiebehandlere.
»Der kan være mange ting, der kan forklare, hvorfor et barn ikke trives, så det kan være godt at få hjælp til at få øje på det.«Denne artikel er leveret i samarbejde med Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv